Har du svært ved at komme over eks’en?
Min eks’en forlod mig pludselig i Fælledparken. Jeg sad i chok. Lige ham, aktiverede så voldsom ulykkelig kærlighed, at jeg kun lige magtede at gå på arbejde det næste ½ år. Nu ved jeg, at det var et tilknytningstraume jeg fik udløst.
Er det dig?
Kan du genkende det? Når du savner en kæreste, tænker du samtidig, at det skal i hvert fald ikke være….
en narcissist, en der manipulerer, eller en der ikke respekterer dig.
Hvad hvis…
Hvordan ville det være, hvis du i stedet bare glæder dig til at møde din næste mand?
Hvor du synes, at det er de helt rigtige, der kontakter dig. Hvor du kan se tilbage på nogle rigtig sjove og hyggelige dates.
Hvor i har mest fokus på at lære hinanden at kende og udvikle jeres relation.
Så læs her …
– Sådan lærer du at give slip på og adskille dig fra tidligere dårlige hændelser
– Hvordan du ved at spotte din egen tilstand med omsorg kan gøre det nemmere at slippe eks’en
– en overraskende ting, du kan gøre, lige nu
Når du har læst bloggen…
Min intention med bloggen er at give dig en oplevelse af,
at du kan gøre noget for at afslutte eks’en, eller andre dårlige forholdsoplevelser
Når forholdet er slut
Et forhold slutter af grunde, som du efterfølgende kan bruge meget tid på at komme dig over.
Har du prøvet at blive opslugt af at analysere ‘hvorfor det ikke gik’?
Måske i så høj grad, at du glemmer: “Lige nu, lever du faktisk i fortiden.”
Andre gange kan du slet ikke forestille dig, at en ny mand ikke behøver ligne eks’en.
Gav du forholdet for mange forsøg?
Nogle gange tvinger vi os selv til at give forholdet endnu et forsøg.
Det kan betyde, at de problemer, du oplevede i forholdet forblev uløst –
inde i dig.
Det kan føre til et andet sammenbrud, som er værre og mere smertefuld end det første.
Lige denne følelsestilstand kan være så svær, at mange aldrig rigtig kommer ud af den igen
Derfor vil jeg gerne dele med dig, hvad du kan gøre, for at give slip på din eks.
Selvomsorg er svaret
Den daglige selvomsorg virker beroligende, helbredende og genopbyggende.
Når du skaber et stærkt og trygt fundament til at give helt slip på eks’en,
er det lettere at finde den kærlighed du længes efter.
Overgiv dig til nutiden
Der kan ligge sorg i at sige farvel til fortiden. I at erkende, det ikke gik mellem dig og kæresten.
Eller at du ikke tidligere havde den fornødne læring til at lykkes i et forhold.
Det er det, du er ved at lære nu.
Påmind dig selv om..
Ofte er det sværeste ved et brud ikke bruddet i sig selv, men tankerne om alt det:
Der kunne have været.
Elsk dig selv for alt det, du lærte af forholdet. Alt det som du nu kan tage med dig til næste forhold.
Du kan lære at rumme følelsen
Lær at rumme og forløse den indre smerte i stedet for at undgå den.
Hvordan? Ved at tage ét skridt ad gangen.
Det er en smuk, dyb og helbredende oplevelse at forløse smerten i stedet for at undgå den.
Da smerten opstod, virkede alt ubærligt.
Det får os ofte til at lukke af for følelserne.
Når du heler sårene, kan du gradvist åbne dig og føle dig levende igen.
Brug de her 3 principper
- skab ‘øer’ af tryghed i din hverdag, som du kan ‘lande’ på efter du har haft kontakt til det indre hav af smerte:
Fx en daglig gåtur, beroligende musik, kreative aktiviteter, samtaler med nære og kære, opbyggende læsning osv.
- mærk smerten i små overkommelige bidder, en lille smule af gangen – sorgen, afmagten, fortvivlelsen, opgivelsen. Gå så ud af følelserne igen og vend tilbage til en positiv og beroligende aktivitet.
- del lidt af oplevelsen af psykisk smerte med andre. Kun i det omfang det føles ok. Traumer knytter sig ofte til ensomhed, alt det vi er gået alene med. Derfor er det en vigtig proces at dele – med måde. Dette er afgørende for ikke at retraumatisere.
Hvis din familie, din partner eller dine venner ikke kan forstå dig, så søg professionel hjælp
Lige nu har du mulighed for at komme videre, frem for at isolere dig.





Skriv en kommentar
Ønsker du at deltage i debatten?Skriv gerne en kommentar!